Til forsiden
Den internationale presseindsats - et vigtigt led i Branding Danmark arbejdet

Et centralt initiativ i handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark er den styrkede internationale presseindsats, der skal forbedre Danmarks profil i internationale medier.

Den styrkede internationale presseindsats er et tværgående initiativ, der skal styrke billedet af Danmark i udenlandske medier. Initiativet skal især profilere danske styrker og kompetencer, der kan tiltrække udenlandske investeringer, fremme Danmarks eksport til udlandet, tiltrække turister og events til Danmark samt fremme arbejdet med at markedsføre Danmark som grøn nation, som kreativ nation og som et attraktivt uddannelses- og arbejdsland.

Målet med den styrkede internationale presseindsats er at:

  • øge omtalen af Danmark i internationale medier kvantitativt
  • forbedre dækningen af Danmark kvalitativt
  • forbedre kontakten til internationale medier og journalister

Målet indfris bl.a. gennem tilskud til og planlægning af udenlandske journalisters besøg i Danmark. Indsatsen er finansieret med 10 millioner kr. i perioden 2011-2012.


---------------------------------------------------------------------
Nyhedsbrevet Branding Danmark giver dig et indblik i hvad der sker på området.

Tilmeld dig her.

Kontakt

Udenrigsministeriets Presseenhed

Fuldmægtig Dorte Neimann  
E-mail: dornei@um.dk
Tlf.: 33 92 08 01

PRESSEGRUPPEN

Initiativet er forankret i
Udenrigsministeriet (formandskab og sekretariat). Arbejdet drives
af en pressegruppe, der desuden består af Erhvervs- og Vækst-ministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Visit-Denmark og Wonderful Copenhagen.

Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf: +45 33 92 33 50 Fax: +45 33 12 37 78 KONTAKT