|
|
|
|
|
Sportskonsortiet (Sport Event Denmark)
|
|
Formålet med Sportskonsortiet er at markedsføre og dermed øge omverdenens kendskab til Danmark via internationale sportsbegivenheder.
|
|
Markedsføring af Danmark via sportsbegivenheder
Værtskaber for store internationale sportsbegivenheder er særdeles attraktive for byer og lande over hele kloden. Erfaringerne viser, at internationale sportsbegivenheder er i stand til at sætte et verdensomspændende fokus på et land, en by, en kultur og/eller en idræt.
Sportskonsortiet skal derfor løbende styrke markedsføringen af Danmark og danske styrkepositioner via udvalgte internationale sportsevents. Et øget kendskab til bl.a. dansk innovation og Danmark som grøn nation skal bidrage til en styrkelse af Danmarks brand i udlandet.
Sportskonsortiet forfølger dette formål for at:
• Tiltrække flere udenlandske besøgende til Danmark • Styrke danske virksomheders og eventarrangørers position på samt netværk og forbindelser til udvalgte markeder og rettighedshavere
Målgrupperne for indsatsen er:
• International presse og medier (trykte, elektroniske, tv, dagblade, ugeblade, fagblade, magasiner mv.) • Potentielle tilrejsende turister • Udenlandske virksomheder, brancheorganisationer, ressourcepersoner mv.
Følgende markeder er prioriteret:
• Skandinavien, Tyskland og det øvrige Nordeuropa. (Den primære andel af de potentielle turister er fra nærområderne, idet danske events traditionelt tiltrækker flest besøgende herfra). • Danmarks primære eksportmarkeder i OECD- og BRIK-landene med særligt fokus på de markeder, hvor de udvalgte sportsevents har størst gennemslagskraft.
Samlet liste med udvalgte sportsbegivenheder er endnu ikke tilgængelig.
Partnerskaber og forankring
Sportskonsortiets indsats lægges via et særligt fokus og indsats i regi af Sport Event Denmark, som er operatør på Sportskonsortiet. De primære partnere for indsatsen vil være de danske specialforbund og værtsbyer i relation til de udvalgte sportsevents.
Fonden til Markedsføring af Danmark støtter Sportskonsortiet med 5 mio. kr. frem til udgangen af 2013.
Sport Event Denmark er en videreførsel af det tidligere Idrætsfonden og har siden 2008 arbejdet i regi af Regeringens handlingsplan for at tiltrække og afvikle internationale sportsevents i Danmark.
|
|
|
|
|
|
|
|