Til forsiden
Kongreskonsortiet - MeetDenmark

Konsortiet MeetDenmark skal bringe Danmark i front som værtsnation for verdens mest betydningsfulde begivenheder inden for politik, kultur og videnskab. Målet er at positionere Danmark som en nation, der tager ansvar i verdenssamfundet og samtidig skabe vækst inden for Danmarks mødeindustri.

Flere store internationale konferencer til Danmark

Konsortiet MeetDenmark skal bringe Danmark i front som værtsnation for verdens mest betydningsfulde begivenheder inden for politik, kultur og videnskab. Målet er at positionere Danmark som en nation, der tager ansvar i verdenssamfundet og samtidig skabe vækst inden for Danmarks mødeindustri.

Danmarks toneangivende udbydere på kongresmarkedet er gået sammen om det fælles mål at vinde flere internationale konferencer og begivenheder til landet. Dannelsen af kongreskonsortiet - MeetDenmark støttes af Fonden til Markedsføring af Danmark, som er en del af Handlingplan for offensiv global markedsføring af Danmark med 5 mio. kr.
Konsortiet forventes i perioden 2009-2012 samlet set at bringe ca. 60 internationale topkonferencer med tilsammen 40-50.000 delegerede til Danmark. Med almindeligt anvendte nøgletal kan deres samlede forbrug estimeres til en samfundsøkonomisk meromsætning på omkring 500 mio. kr.

Markedsføring og påvirkning af beslutningstagere

Med henblik på at påvirke beslutningstagere bag internationale konferencer til at vælge Danmark som værtsland for deres konferencer arrangeres diverse networking-arrangementer. Herudover deltager repræsentanter for MeetDenmark på en bred vifte af internationale ”salgsplatforme” – workshopper, messer og udstillinger – med henblik på at påvirke til valg af Danmark som værtsland.

MeetDenmark identificerer løbende en række af verdens mest betydningsfulde internationale konferencer inden for en bred vifte af områder. Listen tager udgangspunkt i Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og i kongressernes betydning for udviklingen af såvel nationale som regionale viden- og forskningsområder.

Partnere

Konsortiets hovedaktører tæller Danmarks største konferencebyer: Wonderful Copenhagen, VisitAalborg, VisitAarhus, Syddansk Turisme og VisitDenmark. Herudover bidrager en række regionale og kommunale institutioner samt private virksomheder til projektet.

Kontakt

Formand Helge Søgaard, VisitAalborg,
hs@aalborg.dk  
Tlf.: 9931 7500


Erhvervs- og Vækstministeriet
Martin S. Jakobsen
msj@evm.dk  
Tlf.: 3392 3160

Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf: +45 33 92 33 50 Fax: +45 33 12 37 78 KONTAKT