Til forsiden
Klimakonsortiet

State of Greens hovedopgave er at fastholde og styrke kendskabet til danske kompetencer og løsninger inden for energi, klimatilpasning og miljø samt at udnytte den opmærksomhed, Danmark fik som følge af værtskabet for FN’s klimakonference i 2009.

Danmark mål i 2050
Danmark arbejder målrettet mod at blive den første nation med en grøn økonomi, der er uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. State of Green skaber international opmærksomhed om denne vision og de innovative grønne løsninger, som danske virksomheder producerer.

Afsæt i FNs klimakonference COP15
Klimakonsortiet blev oprettet i 2008 for at synliggøre danske grønne løsninger før, under og efter COP15 i København. Konsortiet har siden 2008 bygget videre på de branding- og kommunikationsaktiviteter, som blev iværksat i forbindelse med FNs klimakonference. Med State of Green er der nu skabt en samlet kommunikationsplatform, der skal bidrage til bestræbelserne på at skabe en ny, grøn vækstøkonomi i Danmark. Indsatsen gennemføres i samspil med eksisterende ordninger og initiativer og sker i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, DI, Dansk Energi, Vindmølleindustrien, samt Landbrug og Fødevarer.

Markedsføringsaktiviteter
En række af de store aktiviteter Klimakonsortiet har opstartet i de seneste år, vil blive ført videre i 2012. Internetportalen www.stateofgreen.dk eksponerer hundredvis af danske virksomheders løsninger og projekter, samt nyheder der knytter sig til det grønne område, og den bliver fulgt af branchefolk og beslutningstagere i udlandet. Derudover bringer State of Green Tours beslutningstagere fra industrien, den finansielle sektor og fra den politiske verden – samt ikke mindst mediefolk til Danmark for, at de ved selvsyn kan opleve de danske løsninger og møde den danske tankegang. State of Green iværksætter og støtter danske erhvervsfremstød på den internationale scene, og står foran en stor indsats under det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012.

Kontakt


State of Green
Marius Sylvestersen
msy@stateofgreen.dk
Tlf.: 2249 6510

Erhvervs- og Vækstministeriet
Nanna Nyholm
nny@evm.dk
Tlf.: 3392 3112


Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf: +45 33 92 33 50 Fax: +45 33 12 37 78 KONTAKT