Med temaet Spinning Wheels skal Odense fortælle om cyklisme og bæredygtig byudvikling i Shanghai på EXPO 2010. H.C. Andersen-stempler, levende guider og en 150 m cykelsti skal lokke besøgende til den blot 500 m2 store pavillon – den mindste på hele EXPO-området
Pavillonen er oplyst om natten, og blandt de få helt åbne pavilloner på EXPO 2010Cyklen i det store billede Kineserne er kendt som et cyklende folkefærd og bruger stadig cyklen meget, men det er på overfyldte områder og farlige veje. Og det er faktisk gået støt ned ad bakke for den kinesiske cykelkultur de sidste 20 år. Hver dag kommer der flere biler til, som bidrager væsentligt til den voldsomme forurening i de store millionbyer som Shanghai og Beijing og en kraftig daglig forøgelse af biler.
Fremme af cyklen er blot en lille brik i et meget stort miljø-puslespil. Derfor er Odense Renovation, Vandcenter Syd og Fjernvarme Fyn også med i pavillonen for at vise deres resultater og metoder. De arbejder frem mod et mere bæredygtigt forbrug. En renere by, en aktiv miljøpolitik og en trafikpolitik, hvor cyklen er på lige fod med andre former for trafik, er med til at gøre det mere attraktivt at være på to hjul i Odense.
Cykelsti og H.C. Andersen-stempler
Odenses pavillon er nabo til Shanghai, Madrid og London, men det er alligevel Odenses pavillon, som trækker flest besøgende til. En af grundene til den store interesse er en 150 meter gul cykelsti, hvor kineserne kan prøve en dansk cykel og hjelm, mens de cykler forbi Odense i billeder.
Cykelstien er meget populær blandt kineserne, og den er en af udstillingens store trækplastreMen det er ikke blot cykelstien, der lokker. Odense er kendt for at være H.C. Andersens fødeby, så derfor er forfatteren blevet en central del af udstillingen, hvor citater fra eventyr flettes sammen med det moderne cykeleventyr. Kineserne er vilde med H.C. Andersen, men de må arbejde for at få det eftertragtede stempel med hans profil. Først skal de nemlig løse små opgaver i pavillon, men så venter også stempel og en pin formet som H.C. Andersen.
Næsten lige så populære er pavillonens guider blevet. Alle er danske studerende, som taler kinesisk, og forstår at inddrage gæsterne i pavillonen. Også de kinesiske medier har taget guiderne til sig, og der går ikke en dag, hvor der ikke er et filmhold eller journalister på besøg for at høre mere om Odense og Danmark.
Odense og Fyn på verdenskortet Deltagelsen på EXPO 2010 giver mange muligheder både erhvervsmæssigt og i turismeregi.
Turistmæssigt er der et stort perspektiv i at deltage på EXPO 2010. Odense har f.eks. har besøg af 40 kinesiske turoperatører, som lærte mere om Odense som turistmål. Kineserne kender allerede Danmark og København, men de færreste er klar over, hvad Odense kan tilbyde. Så det er en vigtig opgave at få synliggjort i det halve år, hvor Odense er på EXPO 2010.
Erhvervslivet på Fyn er også repræsenteret, og de kan skabe forbindelse til det hurtigt voksende kinesiske marked. Kinas vækst og rolle på verdensmarked kræver, at man får en fod inden for hurtigt – og potentialet er stort. EXPO 2010 er en mulighed for at påvirke kineserne i den rigtige retning, hvad cyklisme og bæredygtighed angår, men også at promovere erhvervslivet i Odense og på Fyn på et af verdens største markeder.