Når der om cirka tre måneder redes op til VM i windsurfing i Kerteminde, bliver tilskuerne vidne til en vaskeægte verdenspremiere, som også vil blive fulgt med opmærksomhed ude i verden
Fokus vil være på Danmark i august, når der sættes fulde sejl for ny, digital formidling af et VM i windsurfing. Det gælder således ikke bare publikum i byen, men også alle de nysgerrige ved computerskærmene
ude i den store verden. VM i den olympiske windsurfing klasse RS:X bliver premiere for en helt ny måde at se sejlsport på.
”Sailstream – You are the producer” hedder det nytænkende koncept, som arrangørerne i samarbejde med Zenitel og TracTrac løfter tæppet for sidst i august. Ideen bag er det nye koncept er en hidtil uset kombination af GPS-tracking, livestreaming og kommentering, som gør publikumsoplevelsen via Internettet meget mere nuanceret.
”Sejlsport bliver ofte klandret for sin ringe publikumstække. Nu har vi muligheden for at imødekomme tilskuerens individuelle behov og gøre VM i windsurfing til en helt enestående oplevelse for de, der foretrækker tør grund under fødderne”, siger Jacob Møhl fra Sail Event Kerteminde. Jacob Møhl er medansvarlig for PR-indsatsen i forbindelse med VM og har desuden bistået Zenitel i en stor del af udviklingsarbejdet.
Frit valg i centrum
Netop valgfriheden og den individuelle tilpasning har været et meget centralt element i udviklingen af ”Sailstream”.
Konkret bygger konceptet på, at der flere steder på banen er kameraer, som sender direkte fra vandet og ud på nettet. Tilskueren foran skærmen kan så selv bestemme hvilket kamera, der skal vises, og med overblikket fra GPS tracking bliver det legende let at følge sin søn, kammerat eller idol hele banen rundt.
Den frie kombination af visninger og kommentering gør, at konceptet henvender sig både til den rutinerede sejlsportsfreak og den helt grønne tilskuer, der nysgerrigt jagter en ny og spændende sportsoplevelse i Kerteminde.
Lilleput med verdensambitioner I Kerteminde, der har ambitioner om, at lagre sig i verdens hukommelse som hele klodens hyggeligste lilleput sejlby, vil konceptet blive udfoldet flere steder. Byen iklædes så at sige VM i hele uge 35, og det indebærer bl.a., at man i flere af byens butikker kan følge sejladserne via Sailstream. Kerteminde har desuden udnævnt VM-ugen til årets World Water Week med masser af vandrelaterede.
Arrangørerne har arbejdet specifikt på. hvordan man skaber en kulisse for VM, der vil lagre sig i hukommelsen på de tilrejsende deltagere og deres følge. Surferne skal bl.a. forkæles med fynske gourmetspecialiteter fra små, lokale producenter, når de inviteres på middag under overskriften ”A taste of Funen”. Alle verdens kulturer flytter ind i byens butikker, når der arrangeres ”Caribbean Night”, og der vil i det hele taget blive gjort en målrettet indsats for, at verdens bedste surfere skal føle sig hjemme i Danmark