Til forsiden
Kør grønt

Christian Ankerstjerne, Projektleder, Sport Event Denmark
Af Christian Ankerstjerne, Projektleder, Sport Event Denmark
Verdens første internationale motorløb for nul-forurenende, elektriske motorcykler – har opnået så stor genklang i udlandet, at det internationale motorcykelforbund, Fédération Internationale de Motocyclisme (FIM) ikke bare har godkendt det danske ”klima-tiltag”, men også ønsker at være en del af markedsføringen af verdensbegivenheden, Ride Green International Eco Enduro .

FIM vil sikre, at Enduro-racet, som finder sted i dagene 11.-13. december, med finale på Svanemøllens Kasserne i det centrale København, opnår yderligere international bevågenhed gennem forbundets markedsføringskanaler og forbundets netværk. Samtidig får racet en central position i de internationale anstrengelser for at reducere CO2-forureningen, en aktivitet, der i FIM er samlet under konceptet ”Ride Green” – eller på dansk: Kør grønt. Af samme årsag hedder løbet i Danmark – eller løbene, som der rettelig er tale om – nu ”FIM Ride Green International Eco Enduro.”

”For Danmarks Motor Union, som er repræsentant for FIM i Danmark, er FIM’s initiativ særdeles vigtigt,” siger Henrik Funder Kristensen, generalsekretær for DMU.

”Vi opnår en stor international anerkendelse for initiativet og som sådan styrker det unionens internationale netværk. FIM sender desuden repræsentanter til Danmark for at se, hvordan vi gør, for siden at kunne videreformidle vores erfaring til forbund verden over. Som sådan er perspektiverne for International Eco Enduro og vores indflydelse på holdningen til klimaspørgsmålet rundt om på kloden langt større end vi som udgangspunkt havde forventet, de ville blive.” fastslår Henrik Funder Kristensen.

Allerede inden FIM involverede sig i det danske klima-race havde væsentlige internationale medier som Eurosport og RTL meldt deres ankomst. Ligeledes har en række internationale medier allerede med store interesse og entusiasme omtalt FIM Ride Green International Eco Enduro.

Sportsåret 2009 støtter klimaracet og Eco Enduro er et rigtigt godt eksempel på, hvordan dansk idræt kan tænke både grønt og global markedsføring. Det er ikke uvæsentligt, at Eco Enduro ligger i december, hvor Danmark også er vært for COP15 klimatopmødet.


Foto: Løbet afvikles under FN’s Klima Topmøde, COP15. Ideen med løbet er at vise verden at motorsporten tager klimaudfordringen alvorligt - og at der hurtigst muligt skal søges nye veje og kreative løsninger for at reducere sportens negative påvirkninger af klodens klima.

FIM Ride Green Eco Enduro er også historien om at go’ klimastil er kommet for at blive - og løbet bliver derfor et eksempel på at hverdagen ikke går i stå blot fordi vi skal reducere vores CO2 udledning og opføre os klimaklogt.

Udgivet 9. december 2009
Onsdag, december 09 2009
Sport Event Denmark
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Att: Christian Ankerstjerne, Projektleder
Tlf.: 43 26 21 00
Mail: ca@sporteventdenmark.com Hjemmeside: Sport Event Denmark

Løbet består af 4 klasser:

  • Pro I: Deltagere der kører Quantya Track Evo 1 - modificeret.
  • Pro II: Deltagere der kører Quantya Track Evo 1 - standard.
  • Pro III: Deltagere der kører Zero MX
  • Proto: Andre mærker eller prototyper
Se start og mål-områder på: www.ecoenduro.com.

Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf: +45 33 92 33 50 Fax: +45 33 12 37 78 KONTAKT