Til forsiden
Taskforcen koordinerer indsatsen i Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark

For at styrke koordineringen af den samlede markedsføring af Danmark er der i sommeren 2007 etableret en tværministeriel taskforce i Erhvervs- og Vækstministeriet. Taskforcen har både tværgående og selvstændige opgaver. Se Kontakt for kontaktoplysninger til taskforcen.

Taskforcens medarbejdere

Taskforcen bliver ledet af markedsføringschef Pia Desirée Loft, som er ansat i Erhvervs- og Vækstministeriet. Cirka halvdelen af taskforcens medarbejdere er ansat i Erhvervs- og Vækstministeriet. For at styrke den tværministerielle koordinering i taskforcen er der desuden indstationeret en medarbejder fra henholdsvis Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet og Kulturministeriet.

Taskforcens opgaver er at:

  • koordinere og fremme markedsføringsinitiativer på tværs af myndigheder og andre aktører for derigennem at styrke den samlede markedsføring af Danmark.
  • sekretariatsbetjene Fonden til Markedsføring af Danmark og dens bestyrelse og bistå bestyrelsen med at følge op på retningslinjerne for kommunikation i forhold til omverdenen.
  • sekretariatsbetjene markedsføringspanelet.
  • udbrede brugen af den danske kommunikationsplatform i markedsføringen af Danmark med henblik på at skabe et bedre kendskab til Danmarks styrker, kompetencer og værdier.
  • sikre, at der løbende foretages målinger af kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i udlandet.
  • bistå de myndigheder, organisationer, virksomheder m.fl., der ønsker at bidrage til arbejdet med at markedsføre Danmark.
Fredag, november 11 2011
Nyhedsbrevet Branding Danmark giver dig et indblik i, hvad der sker på området.

Tilmeld dig her.


Se
Kontakt for kontaktoplysninger til taskforcen.
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf: +45 33 92 33 50 Fax: +45 33 12 37 78 KONTAKT