Til forsiden
Taskforcen koordinerer indsatsen i Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark

For at styrke koordineringen af den samlede markedsføring af Danmark er der i sommeren 2007 etableret en tværministeriel taskforce i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Taskforcen har både tværgående og selvstændige opgaver. Se Kontakt for kontaktoplysninger til taskforcen.

Taskforcens medarbejdere

Taskforcen bliver ledet af markedsføringschef Pelle Øby Andersen, som er ansat i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ca. halvdelen af taskforce-medarbejderne er ansat i Økonomi- og Erhvervsministeriet. For at styrke den tværministerielle koordinering i taskforcen er der desuden indstationeret en medarbejder fra henholdsvis Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet, Kulturministeriet og VisitDenmark.

Taskforcens opgaver er at:

  • koordinere og fremme markedsføringsinitiativer på tværs af myndigheder og andre aktører for derigennem at styrke den samlede markedsføring af Danmark
  • sekretariatsbetjene Fonden til Markedsføring af Danmark og dens bestyrelse og bistå bestyrelsen med at følge op på retningslinjerne for kommunikation i forhold til omverdenen
  • sekretariatsbetjene markedsføringspanelet
  • gennemføre konkrete aktiviteter som led i brandingen af Danmark og dansk erhvervsliv i forbindelse med klimakonferencen i 2009
  • udbrede brugen af den danske kommunikationsplatform i markedsføringen af Danmark med henblik på at skabe et bedre kendskab til Danmarks styrker, kompetencer og værdier
  • udvikle og stå for driften af en aktivitetskalender over markedsføringstiltag
  • sikre at der løbende foretages målinger af kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i udlandet
  • bistå de myndigheder, organisationer, virksomheder m.v., der ønsker at bidrage til arbejdet med at markedsføre Danmark
Onsdag, december 16 2009
Nyhedsbrevet Branding Danmark giver dig et indblik i hvad der sker på området.

Tilmeld dig her.


Se
Kontakt   for  kontaktoplysninger til taskforcen.
Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf: +45 33 92 33 50 Fax: +45 33 12 37 78 KONTAKT