Til forsiden
Presseinitiativet: morgenmøde om COP15, 3. april 2009

Danmarks værtskab for FN’s klimakonference (COP15) i december 2009 udgør en unik chance til at få skabt international pressedækning af Danmark og danske kompetencer på klimaområdet. Den 3. april blev der ved et morgenmøde i Økonomi- og Erhvervsministeriet sat fokus på, hvordan denne chance udnyttes bedst muligt, og hvordan man får de gode danske klimahistorier i internationale medier.

Med oplæg fra pressechef i Udenrigsministeriet, Louise Brincker, pressechef i Klima- og Energiministeriet, Ida Ebbensgaard, kommunikationschef i Københavns Kommune, Marie Scott Poulsen og kommunikationsmedarbejder i Klimakonsortiet, Kristian Olesen, blev der præsenteret konkrete erfaringer og tips til håndtering af de udfordringer, der ligger i arbejdet med internationale medier frem mod og under klimakonferencen i København.

Mødet blev afsluttet med en præsentation af en række konkrete værktøjer, som kan bruges i forbindelse med pressearbejdet. Værktøjskassen omfatter bl.a. hjælp til international distribution af tv-nyheder og pressemeddelelser og monitorering af on-line medier.

Mødet var arrangeret af den tværministerielle pressegruppe som led i handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark og havde deltagelse af ca. 40 presse- og kommunikationsfolk fra bl.a. Klima- og Energiministeriet, Klimakonsortiet, Invest in Denmark, Dansk Energi, Kunststyrelsen, Landbrugsrådet, Udenrigsministeriet, Østdansk Turisme, Dansk Idrætsforbund, People´s Climate Action, m.fl.

Læs mere om mødet og de konkrete værktøjer på www.presseinitiativet.um.dk



Mandag, april 20 2009

Kontakt:

Udenrigsministeriet
Presse
Att. Fuldmægtig, Marie Pedersen Haug, marhau@um.dk
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf: +45 33 92 33 50 Fax: +45 33 12 37 78 KONTAKT