|
|
|
|
|
Initiativer inden for Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark
|
|
Markedsføringshandlingsplanens 412 mio.kr. bliver udmøntet på dels tværgående initiativer, dels initiativer under fire kategorier: 1) Danmark som kreativ nation, 2) Danmark som turistmål, 3) Danmark som uddannelsesland og 4) Danmark som investeringsland og modernisering af eksportfremme. Oversigten beskriver kort de enkelte initiativer og angiver udførende aktør.
| Initiativ |
Kontakt |
6. International Design Week Denmark 22 mio.kr. Der skal hvert andet år gennemføres en dansk designuge i international topklasse. Designugen skal finde sted samtidig med uddelingen af verdens største designpris INDEX: Der skal desuden udarbejdes en international vandreudstilling, der skal vise det bedste danske design, arkitektur og kunsthåndværk. |
Økonomi- og Erhvervsministeriet |
7. The Danish Year of Sports 2009 9,5 mio.kr. Der skal gennemføres en koordineret international markedsføringsindsats i forbindelse med afholdelsen af internationale idrætsbegivenheder i Danmark i 2009. |
Kulturministeriet |
8. Expo 2008 og Creative Nation 2,5 mio.kr. Der skal skabes international synlighed om Danmark kreative kompetencer. Initiativet består af to hovedelementer: |
Økonomi- og Erhvervsministeriet (Udenrigsministeriet) |
A) EXPO 2008 - Danmark og danske styrkepositioner skal præsenteres for et internationalt publikum og internationale medier på verdensudstillingen Expo i Zaragoza i 2008. |
Erhvervs- og Byggestyrelsen |
B) Creative Nation 2,5 mio.kr. Der skal udvikles et nytænkende og tværgående samlet koncept for, hvordan danske erhvervsmæssige og kreative kompetencer kan markedsføres på vigtige markeder. Creative Nation's vision er at tilbyde danske virksomheder, organisationer og institutioner en ny og styrket platform for fælles promovering på Danmarks primære eksportmarkeder. En platform der giver deltagerne mulighed for at demonstrere deres styrker og kompetencer på en kreativ og innovativ måde - der ultimativt vil lede til øget kendskab, eksport og styrkelse af deres brand. Ambitionen er, at de aktiviteter Creative Nation er med til at udvikle og støtte op omkring både styrker de enkelte deltageres position på markedet, og samtidig som afledt effekt, resulterer i en overordnet branding af Danmark.
Afrapportering på Creative nation - Koncept for fremstød der kombinerer erhverv og kultur |
Økonomi- og Erhvervsministeriet (Udenrigsministeriet) |
9. Kampagner og anden indsats rettet mod tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft 9 mio.kr. (finansieres delvis på anden vis end gennem puljen til markedsføring af Danmark) Der iværksættes to nye initiativer vedrørende kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. |
Økonomi- og Erhvervsministeriet / Udenrigsministeriet |
A) Kampagne for tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft 4 mio.kr. Der iværksættes kampagne-aktiviteter for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. |
Udenrigsministeriet (Beskæftigelses-ministeriet) |
B) Mentornetværk mv. 5 mio.kr. Der etableres et nyt mentornetværk for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det oprettes i partnerskab mellem erhvervsorganisationer, myndigheder og private virksomheder. |
Økonomi- og Erhvervsministeriet |
| Initiativ |
Kontakt |
10. Styrket indsats for kystturismen 33 mio.kr. Der rekrutteres Danmarksambassadører, der skal give Danmark positiv mund-til-mund omtale og turisterhvervet inspiration til ny- og videreudvikling. Samtidig iværksættes en omfattende dialogmarkedsføring og presseindsats, der skal sikre kendskabet til Danmark som ferieland. |
VisitDenmark |
11. Styrket indsats for markedsføring af storbyturismen 27 mio.kr. Der gennemføres en international markedsføringsindsats over for storbyturister for at øge kendskabet til Danmark og samtidig øge antallet af besøgende.
|
VisitDenmark |
12. Hurtigere visumadministration for turister og erhvervsrejsende - Der iværksættes en styrket indsats for at sikre, at den danske administrastion af visum-reglerne fungerer effektivt. Særligt i forhold til at tiltrække flere ferie- og erhvervsturister til Danmark. |
|
| Initiativ |
Kontakt |
13. National indsats for markedsføring af Danmark som uddannelsesland 24 mio.kr. Der skal igangsættes en national markedsføringsindsats af Danmark som uddannelsesland, der understøtter alle videregående uddannelsesinstitutioners markedsføringsinitiativer. |
Videnskabsministeriet |
14. Nemmere og hurtigere adgang til Danmark for kvalificerede udenlandske studerende Der skal igangsættes tiltag, som vil effektivisere og smidiggøre reglerne og sagsbehandlingen vedrørende opholdstilladelser til studerende. |
|
15. 100 MBA-stipendier til ledere fra udviklingslandene Et-årige stipendier til uddannelse i Danmark særligt orienteret mod at give unge, kvindelige erhvervsledere ledelsesværktøjer og netværk. |
Udenrigsministeriet |
| Initiativ |
Kontakt |
16. Styrket investeringsfremmeindsats 37 mio.kr. Investeringsfremmeindsatsen skal udvides og intensiveres. Markedsføringen af regionale klynger skal koordineres stærkere. Bedre after care-service skal sikre flere opfølgningsinvesteringer fra udenlandske virksomheder, der allerede er her. |
Udenrigsministeriet Danmarks Eksportråd |
17. Kvikskranke for udenlandske virksomheder 8 mio.kr. Der etableres en kvikskranke for udenlandske virksomheder - et servicecenter, hvor de elektronisk eller telefonisk på engelsk kan få assistance. |
Økonomi- og Erhvervsministeriet |
18. Modernisering af eksportfremmeindsatsen 30 mio.kr. Nye etableringsinkubatorer skal gøre det nemt at etablere sig på nye, svært tilgængelige markeder. Der oprettes nye handelskontorer, der muliggør en bedre dansk udnyttelse af eksportpotentialet. Eksportforberedelsen inden for værdibærende områder styrkes, og innovative SMVere tilbydes særlige rådgivningspakker. Der skal udvikles en række nye værktøjer, der kan sikre virksomhederne optimal rådgivning. Eksportrådgivningen skal professionaliseres yderligere ved øget sektorspecialisering og udsendelse af nye handelsspecialister. |
Udenrigsministeriet Danmarks Eksportråd |
Nyhedsbrevet Branding Danmark giver dig et indblik i hvad der sker på området. Tilmeld dig her.
|
|
|
|
|